09.01.2007 10:38
Back to the lab again!

Efter mere end 3 måneder på farten er jeg endelig tilbage i Danmark igen. Linda og jeg landede i Kastrup i tirsdags, og kunne til vores store overraskelse se, at klimaet i Danmark åbenbart er skiftet fra tempereret til subtropisk siden vi tog af sted!
Bemærkelsesværdigt, men, fra mit synspunkt, absolut ikke ubelejligt, da det har gjort overgangen fra New Zealand væsentligt lettere. Regnen har godt nok stået ned det meste af tiden, men efter hvad jeg hører fra folk, er det vist nogenlunde sådan det har været siden jeg tog af sted. Så jeg er vel ikke i en position, hvor jeg kan tillade mig at klage efter at have været i landet i en uges tid.

Hjemkomsten betød også et længe ventet gensyn med Ghosten, og efter at have tilbragt en del tid på udlejningslåger, af mere eller mindre tvivlsom karakter, var det altså dejligt at komme på min egen cykel igen. Ghosten har fået lidt skrammer på vejen hjem af diverse flyselskaber, så jeg må endnu engang sande, at flyselskaber altså ikke er så glade for cykler.

Jeg har ellers påbegyndt træningen frem mod den nye sæson igen. Jeg må erkende, at min form ikke just er lynende for tiden. Ikke at det er så væsentligt på nuværende tidspunkt, da jeg støtter mig til, at der trods alt er lang tid til det for alvor går løs igen. I de næste par måneder skal jeg bare lave en masse basistræning således, at fundamentet for hele sæsonen kan blive lagt.

     Navn

     Hvordan forkortes mountainbike? (Skriv med småt, filter mod bots)