12.12.2006 01:54
Queenstown

Efter en længere pause væk fra MTB’en besluttede jeg lørdag i sidste uge at prøve kræfter med terrænet omkring Queenstown i New Zealand.

Det er første gang, at jeg er i New Zealand, og der kan generelt siges om dette land, at det er uhyre velegnet til MTB. Faktisk tror jeg aldrig, at jeg har været i et land, hvor der er så meget terræn og så mange spor, som skriger på en cykel med knop-dæk. Det skal retfærdigvis også siges, at man ser ret mange på en MTB rundt omkring i landet. Sporene er desuden velmarkerede og er underlagt deres eget ministerium som vedligeholder dem, Department of Conservation (DOC).

Da Ghosten er blevet sent retur til Danmark til et meget tiltrængt eftersyn post Crcocodile Trophy, har jeg været nødt til at være ude på lejemarkedet for at anskaffe mig en cykel. Priserne er næsten de samme uanset, hvor man befinder sig, og er på omkring 40 kr. pr time eller 120 for 4 timer. Til denne pris lejede jeg en Specialized Tumpjumper med Hayes-bremser og LX. Eneste ting som man skal være (meget) opmærksom på er, at bremserne er omvendt af, hvad vi kender fra Europa. Men med lidt overtalelse kan man som regel få en ombytning inkluderet i prisen…

Nå, men tilbage til min tur i Queenstown. Som beskrevet ovenfor skal man ikke lede specielt langt efter singletrack, og takket være et lille kort som den lokale MTB-klub udgav var jeg godt hjulpet.. Så efter at have fået min cykel begav jeg mig afsted mod et lille bjerg, hvor der fra toppen løb en række lækre spor tilbage til dalen.
Oven i mit hoved var jeg stadig i Crocodile Trophy form, men med et par ømme ben og et hak i selvtilliden i form af skift til ”piveskiven” nåede jeg da toppen. Herfra gik der 10(!) forskellige ruter ned, alle markeret med sværhedsgrad og længde. Jeg kunne derefter cruise mod bunden og bare nyde det lækre terræn og den bløde granskov, som omgav mig. Som en lille forholdsregel kan nævnes, at når New Zealænderne skriver ”Downhill”, så mener de det altså. Man kan forvente drop på over en meter, og hvad der ellers hører til rigtig Downhill.

I bunden valgte jeg at køre 30 min landevej til endnu et sti-kompleks. Her ventede der igen 8 forskellige små xc rundstrækninger. Ruterne var alle ret tekniske med en masse rødder, vandløb og klipper. Altså alt i alt hvad bedst kan beskrives som god underholdning.

Trætheden begyndte dog efterhånden at melde sig, så efter 3,5 times god træning vendte jeg snuden hjem igen, og kunne undervejs på de 15 km. til byen konstaterer, at der nu er et stykke til topformen er tilbage igen…

Træt i ”mål” fejrede jeg i øvrigt turen med at se James Bond i den lokale bio, og blev undervejs en anelse upopulær ved at heppe højlydt på de danske ”helte”. Det blev jo desværre til et knebent nederlag til den engelske overmagt, men sådan er livet jo i filmens verden :-)

  1. Köser siger:

    Bond... James Bond styrer...!


  2. RWJ siger:

    Fuck hvor er det stærkt kørt. Den store mester har talt. Pis - autopilot off! Vi glæder os til at se jer i Skejby og kommer til at savne dig på lørdag!


  3. Hans-Henrik B siger:

    Hej Det lyder rigtig rigtig fedt... Nyd det! Hils Linda


 Navn

 Hvordan forkortes mountainbike? (Skriv med småt, filter mod bots)