25.09.2006 10:44
Viborg MX og dansk sæsonafslutning

Så blev det tid til det sidste løb på dansk grund inden det går løs i Australien. Viborgs marathon stod på gårsdagens menu.

2 runder a 40 km skulle gennemkøres inden årets strabadser var slut. Cycling Viborg havde lavet et rigtig flot arrangement, og da efterårsvejret viste sig fra sin flotteste side var der lagt op til en god gang ræs.

Jeg kører fortsat en masse kilometer ind på kontoen, så benene var noget stive, da jeg rullede rundt under opvarmningen. Kl. 11 blev et relativt beskedent elitefelt sendt af sted. Klaus Nielsen (ALB Gold) og Allan Carlsen (Rivette) satte et hårdt tempo og efter ret kort tid var vi kun 7 mand i frontgruppen, med undertegnede på absolut yderste mandat og med et par ben, som ikke var meget for at arbejde. Efter små 15 km var det slut, og jeg blev sat sammen med Iversen og Bachmann fra 1900mtb. Herefter ville hverken hovedet eller benene mere, og i takt med at jeg blev hentet af flere og flere bagfra blev moralen gradvist dårligere. Så efter at have rundet de første 40 km. fik den dårlige moral overtaget og jeg stod af.

Jeg har ikke rigtigt nogen god undskyldning, ud over et par dårlige ben samt et hoved, som ikke rigtigt havde fokus på et dansk marathon, men i stedet er ca. 20000 km herfra på en strand nær Townsville og kører prolog til Crocodile Trophy. Det har mit hovede snart gjort i en måneds tid, så nu vil gerne af sted og rent faktisk komme i gang med at køre den prolog!

Nu er den danske sæson ellers slut og det er tid til at gøre lidt status på året der er gået. Jeg synes at jeg har kørt mit hidtige bedste forår. Jeg blev 4er i sæsonåbningen og kørte stærkt til både World cups og til de danske marathons. Jeg synes at jeg manglede lidt til DM i marathon, men blev omvendt nr. 2 samlet i Postcuppen, hvilket uden sammenligning er mit bedste resultat på xc fronten.

Sommerens løb var hårde og jeg synes at jeg slap hæderligt fra både VM og de sidste World cups uden dog at være på mit højeste niveau.
Efteråret har været præget af manglende fokus samt en del træthed efter forårets og sommerens strabadser. Herudover har jeg været meget selektiv i forhold til mine forberedelser til Crocodile Trophy, hvilket har resulteret i at formen heller ikke har været der til løbene i efteråret. Nå, men nu er det slut og årets største udfordring skal snart påbegyndes, og så er jeg vel tilbage ved den føromtalte prolog som jeg altså meget gerne snart vil have fingeren i.

  1. Köser siger:

    Hej Borup... Så lige at Simione blev italiensk mester mtb marathon! sjovt at se ham i Austrlien


 Navn

 Hvordan forkortes mountainbike? (Skriv med småt, filter mod bots)