22.09.2006 11:44
Forlængelse af sponsoraftaler

Det er med stor glæde, at jeg har forlænget mine aftaler med Rationel Tagdækning og Sparekassen Farsø for sæsonen 2007. Med disse aftaler på plads har jeg sikret det økonomiske grundlag for deltagelsen i næste års MX World Cup.

UCI har netop offentliggjort terminerne for World Cuppen næste år:

18.03.2007: UCI World Cup XCM 1, Gran Canaria, ESP
08.07.2007: UCI World Cup XCM 2, Villabassa, ITA
25.08.2007: UCI World Cup XCM 3, Rena-Lillehammer, NOR
12.10.2007: UCI World Cup XCM 4, Fréjus, FRA

Programmet ser meget spændende ud, og jeg synes at det er en god tendens, at UCI har valgt nogle af de største marathons, der overhovedet findes og udnævnt dem til World Cups. Eneste lille ubekendte er løbet på Grand Canaria, som kun har 2 år på bagen.

Jeg stiftede bekendtskab med Dolomiti Superbike (WC nr. 2) i år og det var et rigtig godt løb, mens jeg har deltaget i Birkebeinerrittet (WC nr. 3) 2 gange før og det er et absolut super løb, med masser af deltagere og tilskuere. Roc d´azur (WC nr. 4) har jeg aldrig prøvet, men det skulle, efter hvad jeg har hørt, ligeledes være et klasse arrangement, hvor der også bliver kørt xc samtidigt med MX-løbet.

Eneste ting som jeg umiddelbart ikke bryder mig om er, at sæsonen 2007 indledes meget tidligt med løbet d. 18.03. Dette presser mit forår temmelig meget, da jeg først er tilbage fra Australien først i januar og altså skal i ilden igen allerede midt i marts.

  1. Birgitte siger:

    Hej ...Super fedt at høre !!! Det glæder mig rigtig meget for dig, tillykke !!!Og desuden glæder jeg mig til at følge dig, i 2007-"herinde"!


 Navn

 Hvordan forkortes mountainbike? (Skriv med småt, filter mod bots)