16.07.2006 21:55
Afgang igen...

Efter en uge hjemme i Danmark tager jeg igen afsted i morgen til Frankrig.

Målet med turen er, udover lidt ferie, at foreberede mig optimalt til den sidste world cup afdeling i Val Thorens.

Turen går i første omgang til Alsace, hvor jeg skal træne den næste uge. Jeg har allieret mig med Mathieu Feder fra 1900mtb, som er født og opvokset på egnen. Mathieu har lovet at vise noget af det bedste singletrack som egnen kan præsterer, så jeg glæder mig til at se hvordan denne egn af Frankrig ser ud. I følge Mathieu skulle der vist være noget helt fantastisk singletrack - og meget af den!

Herefter går turen mod syd til La Rossiere i alperne, hvor jeg skal bo i ugen op til world cup løbet i Val Thorens, for at forberede mig optimalt.
Jeg har været i La Rossiere et par gange og kan varmt anbefale det som MTB område. Jeg skal nok vende tilbage med en nærmere beskrivelse af området om en uges tid.

Træningsmæssigt har den forgangne uge primært budt på restitution ovenpå weekends tur til dolomitterne. Min hofte har været lidt medtaget efter mit styrt, men jeg er efterhånden ved at være mine knubs helt kvit, så det er går som det skal.

Den næste halvanden uge skal så bruges til virkeligt at få banket noget intesitet i træningen igen, så jeg forhåbentlig er helt klar til Val Thorens.

Som det kan ses af ovenstående betyder det også at jeg ikke stiller til start i årets EM i MX. Dette skyldes dels økonomi, da deltagelse i world cuppen har drænet mit rejsebudget ret meget. Dels er der også nogle praktiske overvejelser, da løbet er placeret meget østligt i italien og der derfor vil være utrolig meget rejsetid forbundet med deltagelse. Anyways, så må jeg køre det en anden gang, når både tid og sted passer lidt bedre.

Det er jo tid for store etapeløb både på landevej og MTB, og jeg glæder mig virkeligt over de flotte danske præstationer sydpå til Transalp.
Kaare Aagaard og Allan Carlsen indtager lige nu den samlede 8. plads i Transalp, mens Bonne og Bech er nr. 14 - det er klasse!

  1. Kirk siger:

    Ja Borup hvor har du fundet det billede henne :D


  2. Allan Bachmann siger:

    Fantastisk billede


 Navn

 Hvordan forkortes mountainbike? (Skriv med småt, filter mod bots)