18.06.2006 13:58
World cup Mont Sainte Anne

Simon fra Irland, som jeg har tilbragt en del tid med i de seneste dage, bruger udtrykket ”an epic ride” om specielt hårde og udfordrende ture. Uden at overdrive kan jeg vist godt sige at gårsdagens løb var i denne kategori, og her dagen derpå fortæller min krop også ret tydeligt, at det var en tur lidt ud over det sædvanlige som blev tilbagelagt i går.

Arrangørerne havde organiseret fælles transport i en helt klassisk gul amerikansk skolebus til Quebec, hvorfra løbet skulle startes kl. 10:00. Før starten havde jeg mulighed for at veksle et par ord med Peter Riis og Allan Carlsen. Peter havde kørt det meste af ruten dagen før og han gav mig et råd: ”hold til venstre”.
Løbet blev startet i hjertet af Quebec, og de første 10 km. blev kørt som masterstart. På en mindre stigning blev løbet givet frit, og i vanlig stil blev der lagt ret hårdt fra land. Jeg kom til at sidde i gruppe med en rytter fra Team Vaude og Kashi Leuchs fra Canondale omkring top-15.

Som jeg skrev i går køres en stor del af løbet under den såkaldte ”powerline”. The Powerline viste sig lynhurtigt at være noget ekstremt teknisk krævende singletrack, hvor alt fra rødder, klipper, løs sand og vandløb hele tiden skulle forceres. Man kunne ofte selv vælge hvilken vej man ville køre, og Peters råd om at holde til venstre viste sig hurtigt at være korrekt. Efter omkring 20 km. Kom vi til en mindre stigning som man skule løbe op ad. Her skete der det noget uheldige at jeg fik krampe i begge mine lægmuskler på samme tid, og derfor måtte slippe mine 2 følgesvende.

De næste 50 km. var i den absolut hårde kategori og efter mit lille setback med krampe, skulle der virkeligt graves dybt i den store brønd af smerte for ikke at miste alt for mange placeringer. En del ryttere kom dog forbi og jeg røg ned omkring nr. 25. Ruten fortsatte ligeledes med at udfordre og for ligesom at ”spice” tingene lidt op havde arrangørerne fundet nogle meget dybe mudderhuller samt 3 floder man skulle krydse.

Som tiden gik kom jeg lidt ovenpå igen og jeg havde fundet ind i en 5 mandsgruppe. Da der begyndte at komme lidt flere højdemeter på ruten, kørte jeg fra gruppen og sad fra da af næsten hele tiden alene indtil mål.
Arrangørerne havde altså som det kan læses virkelig fundet en udfordrende rute, desværre havde de ikke ret godt styr på depoterne undervejs, og det var småt med både væske og energi på disse. Efter omkring 70 km. kørsel nåede vi MTB parken i Monte Sainte Anne, jeg var rimeligt ristet efter mere end 3 timer i sadlen, og da der som sagt ikke var meget vand at få på ruten, var jeg også noget dehydreret. I den næstsidste forplejning råbte Carlsen at jeg lå nr. 16 hvilket var noget bedre end jeg selv troede.
Dette højnede moralen betragteligt og jeg besluttede at give den alt hvad jeg kunne for at holde denne placering de sidste 25 km. Dette lykkedes faktisk næsten, da jeg kun blev nuppet af en enkelt rytter. De sidste 15 km. ind mod mål fulgtes jeg med en Østriger. Jeg trak stort set uafbrudt og en god km. før mål klappede han mig på skulderen og sagde ”enjoy the last km” og lod sig falde tilbage. Således rullede jeg i mål som nr. 18 efter 4 timer 40 min. og til endnu en god del UCI point.
Jeg er rigtig godt tilfreds med resultatet, og det opfylder min målsætning til fulde. Ruten var for teknisk til mig, og hvis ikke det var fordi at jeg kørte på en fully så havde jeg heller ikke kunne få så meget ud af dagen.

Som sagt talte jeg med Peter før starten og han var i vanlig stil afdæmpet i forhold til sine egne evner. Små 5 timer senere kunne jeg jo så se at det havde han ikke behøvet, da han viste stor stor klasse og blev nr. 2 små 3 min efter vinderen – respekt! Efter løbet snakkede vi lidt igen og vi var begge enige om, at det havde været en hård og meget udfordrende dag på kontoret. Med Peters ord: ”man kan godt blive træt af sådan noget sport” det kan jeg kun give ham ret i!

Det var min fødselsdag i går, og aftenen endte faktisk med at blive rigtig hyggelig, da jeg brugte dem sammen med en del af de andre world cup ryttere. Det er jo ikke for sjov at Simon er fra Irland, så vi skulle naturligvis have lidt øl også. Simon glimrede i øvrigt med at fortælle røvere fra dengang hvor han tourede gennem Sri Lanka på MTB og endte med at bruge et par timer i toppen af et træ, da han blev jagtet derop af nogle hidsige elefanter!!!

Arrangementet som helhed var faktisk ikke helt så godt som jeg havde troet det ville være. Canadierne er utrolig gode til alt det der udenoms bling bling, desværre var der for os ryttere nogle ret store mangler undervejs. Ruten var ikke ret godt markeret og nogle kørte faktisk forkert. Herudover var depoterne som sagt meget dårlige og folkene på dem ikke specielt serviceorienterede. Når det så er sagt, så var ruten ekstremt udfordrende og ubetinget den mest teknisk krævende jeg nogensinde har kørt.

I dag skal bruges på en rulletur sammen med nogle af de andre ryttere, inden jeg i morgen vender snuden hjemad mod Danmark og noget lidt mindre heftigt singletack.

  1. Søren Brahe Bohnsen siger:

    Solid indsats Michael ! - og fedt at du har overskud til at dele oplevelserne med os andre.


  2. Esben, MKA siger:

    Det er virkelig fedt, at du i den grad giver den gaz. Held og lykke fremover!


  3. Iver siger:

    Tillykke med resultatet i Cananda - og ikke mindst den samlede 11 plads i WC. det er kålet!


  4. bentb siger:

    godt kørt, mic. Jeg drømmer om dig i støttestrømper på podiet.


  5. Kirk siger:

    Super koert, godt at hoerer at du kom 'planmaessigt' frem til starten. Godt koert og nyd restitutionen :)


 Navn

 Hvordan forkortes mountainbike? (Skriv med småt, filter mod bots)