16.04.2006 23:37
Road Bike Shop XC

Dagens menu bestod af 2 timers xc, da min egen klub, Aarhus 1900 MTB, afholdte det årlige xc-løb, i år kaldet Road Bike Shop xc. Jeg har trænet rimeligt hårdt i den forgangne uge frem mod de løb, som kommer i den næste måneds tid, så jeg havde ikke de helt store forventninger til løbet i dag. Herudover var xc-debutten i sidste weekend i Korsør jo ikke så god. Når man så her oven i ligger, at der lige skulle bruges nogle timer på at markere rute i dag inden løbet, var der altså alt i alt ikke lagt i ovnen til en præstation i topklasse.

Starten gik lidt under middel, men jeg var dog i top 10 efter den første runde i næsten vanligt selskab med Allan Bachmann, 1900mtb, samt den genopstandne Jan Søndergaard fra ÅMK. Vi 3 dannede gruppe i de første 3 omgange, indtil Jan stak på en stigning. Herved blev Allan sat, og jeg kunne efter lidt tids jagt trække fra, og var nu på løbets 6.plads. Denne placering var aldrig rigtig i fare, jeg forsøgte at køre op til Joachim Parbo, CK Aarhus, som jeg havde foran mig. Dette kunne jeg dog ikke, så jeg kunne nogenlunde tilfreds rulle i mål som nr. 6.
Et resultat, som var ok uden på nogen måde at være prangende. Dog synes jeg at benene var noget bedre end i sidste weekend, så jeg tror at formen er på vej den rigtige vej.

Løbet i dag havde deltagelse af omkring 75 ryttere, hvilket er ganske hæderligt for et xc løb i DCU-regi. Herudover er der altså virkeligt fedt at være medlem af en klub, hvor opbakningen til klubbens arrangementer er så stor, at man uden de store problemer kan mønstre ca. 15 meget arbejdsvillige medlemmer midt i en højtid - det er klasse!

For mit vedkommende er de sidste par uger blevet brugt til virkeligt at pudse formen af frem mod de udfordringer, som kommer i den kommende måned. Først gælder det Kellerwald Bikemarathon på søndag, herefter venter Craft Polar MTB Challenge i Nordsjælland og endeligt første afdeling af world cuppen i marathon i Grækenland. Vi har i øvrigt netop i dag modtaget vores endelige bekræftelse på såvel tilmelding som flybilletter, så nu skulle deltagelsen være en realitet. Herefter følger en friweekend hvorefter et af sæsonens helt store mål følger, nemlig DM i MTB-marathon.

     Navn

     Hvordan forkortes mountainbike? (Skriv med småt, filter mod bots)