23.01.2006 19:24
Musseuw til start i Crocodile Trophy

Feltet.dk skriver idag, at en af cykelsportens helt store profiler, belgieren Johan Musseuw, vil deltage i årets udgave af Crocodile Trophy.
Johan Musseuw aka "Den flamske løve" tilhører en af landevejs-sportens helt store skikkelser, og hans sejrsliste tæller stort set alt hvad der er at vinde som en-dags rytter.

Ovenstående gør jo ikke ens deltagelse mindre interessant, og tilføjer jo bare endnu et element over listen af fede oplevelser som venter forude. Tænk at skulle køre med Musseuw - jeg syntes det var helt vildt, da jeg kørte mod Frischknecht til VM i Norge sidste år, og det her tangerer det.

Træningsmæssigt har vejret jo ikke just været cykelrytter venligt i den forgangne uge. Men træningen skal jo passes, dette har også været nogenlunde muligt bortset fra fredag, hvor en snestorm/isslag valgte at kigge forbi det nordlige Århus.
I disse vinterdage kan jeg godt nogle gange undre mig over hvorfor den store cykelgud, da der skulle fordeles gener, ikke valgte at give mig nogle med lidt flere blodåre i fødderne. Havde dette været tilfældet, kunne jeg slippe for at komme hjem med følelsesløse tær efter hvert træningspas om vinteren. Nå, men sådan er livet jo, tilgengæld har den store cykelgud lige givet mig mulighed for at køre race mod Johan Musseuw i 13 dage, så han er tilgivet lige på stedet...

     Navn

     Hvordan forkortes mountainbike? (Skriv med småt, filter mod bots)