02.07.2009 17:03
NM Bornholm
Endnu en uge med løb er overstået. Søndag i sidste uge stod den på NM på Bornholm. Ruten viste sig at være en kende for teknisk for mig, og et par defekter kostede også lidt undervejs.

Starten gik ellers godt, og jeg fandt derefter ind i et godt samarbejde med Mads Bødker. Desværre havde jeg en mindre defekt og måtte lade Mads køre, derefter brugte jeg dagen helt alene i den tiltagende varme i granitbruddet i Vang. Jeg holdte en nogenlunde rytme, men satte dog for meget tid til de forreste. Samlet endte jeg som nr. 8 et pænt stykke efter de fronten.

Dagen efter stod den på en fin rulletur rundt på Bornholm. Øen viste sig fra sin smukkeste side og det blev til små 3 timer på noget helt igennem perfekt singeltrack. Absolut noget der fortjener en gentagelse på et senere tidspunkt.

I går var der igen GHOST cup på menuen. Simon Tarp fra holdet havde taget hele den lange vej fra Sjælland og løb med titlen efter at have taget teten fra start. Jeg selv kæmpede med hvad der var at køre med, men måtte slutteligt tage til takke med 6. pladsen, efter en tæt battle om 6. - 8. pladsen.

Kolding BC havde ellers disket op med en fin rute, godt vejr, og grill – med andre ord en perfekt onsdag aften. Desuden formåede jeg vist at tage føringen i den interne Juniors vs Borup konkurrence med 4-3.

I weekenden står den på samling med ”The juniors”, inden turen går til EM med rytterne. Jeg vover pelsen og satser på at vi kommer hjem med en medalje – det kræver tur i den dernede, men det er ikke helt urealistisk!

Foto: Brian Lykke, MCV

     Navn

     Hvordan forkortes mountainbike? (Skriv med småt, filter mod bots)