21.10.2008 11:28
Invita MTB race

Søndag skulle årets sidste betydende løb køres, da Varde CK indbød til Invita MTB Race.

Ovenpå Hillerød MX, troede jeg at formen var helt i top, men jeg må indrømme at søndagens løb viste, at der trods alt er stor forskel på at køre MX og XC.

Varde CK fortjener stor ros for løbet, som kunne måle sig med de danske mesterskaber, målt i tilskueropbakning på ruten og opsæt som helhed. Stor respekt herfra!

Mit eget løb forløb relativt udramatisk. Jeg blev fanget i lidt tumult i starten og kom ind på singletracken som ca. 10, derfra kørte jeg med alt hvad jeg kunne, men benene var hverken til at hente placeringer eller falde yderligere bagud. Efter 1t og 40 min kunne jeg rulle i mål som nr. 9, efter en dag hvor jeg var langt fra de forreste og også et godt stykke fra de niveau, som jeg troede at jeg var på.

Jeg må nok konstatere at træerne trods alt ikke vokser ind i himlen, og at træningsmængden her i efteråret nok bare ikke har været nok til at gøre sig i XC.

Jeg går dog stadig rundt og smiler lidt indvendigt over Hillerød MX, så jeg føler faktisk at efteråret har været ganske ok, og om ikke andet kan jeg glæde mig over at jeg er 100% fit for fight, og uden men efter mit styrt i Polen – og det er jo heller ikke så værst.

Nu venter ellers en længere vinterpause, jeg har kun en enkelt plan for den pause, nemlig en familieforøgelse så det glæder jeg mig naturligvis meget til!

Jeg regner med at vende tilbage i løbet af efteråret med lidt omkring den nye sæson, og hvordan det hele bliver næste år.

Indtil da vil jeg ønske alle et godt efterår – vi ses på sporet!

Foto: www.vardecykelklub.dk

  1. Borup siger:

    Husk i øvrigt at holde øje med Crocodile Trophy, det er blevet skudt i gang i dag. Det ser ud til at tjekkerne er klar på revanche fra sidste år, men nu er den danske delegation jo heller ikke dernede for at lave ballade!


 Navn

 Hvordan forkortes mountainbike? (Skriv med småt, filter mod bots)