30.07.2008 07:42
MTB Challenge, 3. etape

En overordentlig hård dag på kontoret er ved at være nået til ende. Dagens menu bestod af 5 bjerge og 2300 HM fordelt på 75 km.

Jeg startede dagen med at angribe efter ca. 400 meter, og så var dagen ligesom begyndt. Bachmann samt 3 andre kunne som de eneste holde hjul op ad dagens første lille knold. Da Allans værste konkurrent i klassementet ikke sad med, gik jeg frem og holdte tempo det meste af de første 15 km. For foden af dagens anden lange stigning på asfalt, fik en mindre gruppe dog igen kontakt til os, deriblandt 4. pladsen i klassementet. Jeg forsøgte at sætte tempo efter bedste evne på stigningen, men ca. midtvejs kunne jeg ikke holde tempoet mere og Allan tog selv over.

Gruppen blev følgelig sprængt og forrest var nu kun Allan og 2 DHL´ere, jeg havnede i en gruppe med 4eren i klassementet og kunne derefter sætte mig på hans hjul.

På vej mod dagens længste stigning, blev der insisteret på at jeg skulle deltage i arbejdet, men jeg nægtede da Allan jo sad foran. Derefter gik der en smule landskamp i den, da polakkerne i gruppen rottede sig sammen og forsøgte at køre mig af på stigningen, jeg kunne dog ret let svare på alle angrebene og efter lidt tid blev forehavendet opgivet.

Dernæst fulgte stigningen på omkring 600 HM, jeg holdte bare på gruppen, men på den efterfølgende nedkørsel kom jeg lidt tilfældigt til at slå hul til resten af gruppen og så drejede jeg lidt på gashåndtaget for at de skulle arbejde lidt for at komme op igen.

Ved foden af dagens sidste stigning var vi kun 2; Allans konkurrent og undertegnede. Vi fugtes igen mod toppen, jeg rykkede fri på de sidste kilometer, men blev hentet på en lidt fladere passage. Derefter røg jeg igen på smækken inden vi samlet nåede målet. Jeg gad ikke køre spurten og blev nr. 5.

Bachmann viste endnu engang skræmmende styrke og blev nr. 2 kun slået af Kaiser. Ydermere hentede han tid på 2. pladsen og mere end 5 minutter på 4. pladsen. Fru. Bachmann havde en mindre heldig dag hvor en punktering kostede dyrt, resultatet blev en 3. plads en lille halv time efter vinderen.

I ”Weber og friværdi-klassen” løb Team T-bikes igen med sejren og fører nu klassementet sikkert.

Vi er i dag indkvarteret på et klasse hotel i Ladek Zdroj, jeg har brugt det meste af eftermiddagen i spabadet og ellers spist klassemad på den lokale restaurant.

I morgen venter en relativ kort etape på 49 kilometer, undervejs skal vi dog over næsten 2000 HM, så der er igen dømt bjergkørsel. At dømme efter Allans ben i dag er der sikkert dømt angreb fra en kant, jeg håber at kunne bidrage lidt til festen igen oppe foran – benene er under alle omstændigheder i fremgang dag for dag.

  1. RWJ siger:

    Hej Nabo. Stærkt kørt over det hele. Kan se du er rykket frem i placeringerne på 4. etape. Kanont.


 Navn

 Hvordan forkortes mountainbike? (Skriv med småt, filter mod bots)