29.07.2008 07:50
MTB Challenge, 2. etape

Endnu en dag er overstået, og endnu engang måtte jeg sande at jeg er et stykke efter de hurtigste når vi kører opad bakke. 2 hurtige DHL-fyre og Bachmann satte et dræbende tempo på dagens første stigning, jeg røg af sammen med nr. 4 i klassementet.

Da jeg havde Allan siddende i frontgruppen ville jeg ikke deltage i forfølgelsen, desværre resulterede dette bare i at min følgesvend læssede mig af på en stigning og selv kørte op til de forreste.

Således sad jeg tilbage i ingenmandsland resten af dagen helt mutters alene, jeg blev igen nr. 5 og smed igen 15 min til de forreste.

På positiv siden skal nævnes at jeg faktisk følte mig bedre kørende i dag end i går. Så med lidt tur i den begynder benene måske at arte sig sidst på ugen.

Oppe foran viste Bachmann igen skræmmende styrke og blev nr. 2, kun slået af en fyr som havde siddet på hans hjul hele dagen. Fru. Bachmann sikrede endnu en 1. plads til samlingen og fører nu også GC samlet.

I farfar-klassen fører Team-T-bikes-duo-holdet stadig og udbyggede i dag føringen.

Vi er ellers nået til Kraliky, en herlig beliggende by på grænsen mellem Polen og Tjekkiet. Omgivelserne minder meget om det sydtyske med små bjerge og småbyer spredt rundt omkring. Vi er bosat på et hotel hvor man gerne må tage cyklerne med op på værelset – så det er da en sejr!

Jungletrommerne har ellers lydt hernede om en dansk MTB rytters doping tilståelse, dumt for sporten – dumt af Peter!

  1. mor og far siger:

    held med de næste etaper og pas godt på jer selv.Hils dine hjælpere.


 Navn

 Hvordan forkortes mountainbike? (Skriv med småt, filter mod bots)