03.07.2008 07:21
ÅMK XC – GHOST cup # 5

Tiden er fløjet af sted de sidste par uger, så derfor denne noget forsinkede update.

Ovenpå Nordic24 tog jeg en tiltrængt pause fra cyklen i en uges tid. Jeg startede træningen op igen mandag i ugen op til ÅMK XC og det tog som vanligt lige et par dage inden benene var oppe i omdrejninger igen. Sidst på ugen begyndte tingene dog at gå den rigtige vej og jeg var derfor fortrøstningsfuld, da jeg søndag stod klar på stregen.

Jeg levede en ok start og kom til at ligge ca. som nr. 10. Sammen med Simon Tarp, Kjeldsen og Laustsen. Vi lå længe side om side og skiftedes til at have teten. Jeg slog et hul ca. midtvejs og troede faktisk at jeg havde sat mine forfølgere, men så kom Kjeldsen op igen og med ca. 40 min igen trak han fra, ikke i et ryk, men bare i et tempo, som jeg ikke rigtig kunne matche.
Jeg koncentrerede mig derefter om ikke at gå alt for meget ned i tempo, men en lang træningsuge begyndte desværre at indhente mig, og på næstsidste omgang kom Tarp også retur, og han røg desværre også forbi med et hul på 18 sek. i mål. Alt i alt rakte anstrengelserne til en placering som nr. 8 – jeg mangler en hel del skarphed, men det er omvendt også næsten 2 måneder siden jeg har kørt en XC løb uden at være helt smadret af træthed eller sygdom.

På positiv siden skal nævnes at benene føltes fint og at formen efter et lille dyk, nu virker på vej tilbage mod toppen mod UCI maraton i Frankrig samt mod MTB Challenge i Polen.

I går stod den på endnu en runde af GHOST cuppen, benene var nogenlunde som i søndags, og resultatet også nogenlunde på samme niveau med en 5. Plads. Skarpheden mangler med formen er opadgående.

Senere i dag går turen ellers mod Frankrig og L´ Alpe d´Huez, Mandag i næste uge står L´Traversee D´Oisans på menuen, et overordentligt barsk marathon, men omvendt også et løb, som køres i noget af det fedeste terræn der findes. Jeg har kørt løbet 3 gange før så jeg kender det rigtig godt, og desuden har jeg efterhånden brugt det meste af 6 mdr. i egnen omkring Alpe – så jeg glæder mig til at komme retur!

  1. RWJ siger:

    God tur!


 Navn

 Hvordan forkortes mountainbike? (Skriv med småt, filter mod bots)