27.05.2008 12:21
Beskidy MTB Trophy

Så er jeg hjemvendt fra Polen, ovenpå nogle særdeles hårde løbsdage.

Ovenpå en relativ smertefri køretur til Polen, i selskab med Lasse Spliid og Jesper Skriver, stod jeg torsdag klar på stregen.

Regnen var faldet tung på bilruden undervejs på turen dagen før, så jeg var en anelse bekymret for hvad dagen måtte bringe, men da etapen kun var 50 km tænkte jeg, at den umuligt kunne blive en alt for hård omgang - jeg tog grueligt fejl!

Etapen startede med en masterstart, hvorefter vi ramte dagens første knold. Vesterlund, jeg selv og 3 andre kom hurtigt af sted på stigningen, jeg måtte dog slippe frontgruppen på singletracken kort efter start. Kort herefter indtraf katastrofen,da mit bagnav gik i stykker.
br> Herefter fulgte en ret desperat kamp for at holde mig inde i løbet. En venlig polak smed nogle stribs til mig og så jeg kunne stribse min kassette fast til egerne på hjulet, og derved køre de to næste stigningen ind mod depotet, hvor Ole Prasse stod klar med et nyt baghjul. Jeg forsøgte herefter at indhente så meget af det tabte som muligt, men det ekstremt tunge og mudrede underlag gjorde forholdende meget svære, og faktum blev desværre et tidstab på 34 minutter til Vesterlund og Kaiser forrest. Dermed led mine ambitioner om at køre GC en hård skæbne, og jeg var da også noget træt af situationen, da jeg ramte hovedpuden om aftenen.

2. etape bød på omkring 3000 HM på 66 kilometer. Ruten viste sig at være fuldstændig vanvittig, med enormt meget mudder, tåge, regn og opkørsler, som allernådigst kunne køres på piveskiven, hvis ikke de skulle løbes.

Jeg var noget bitter ovenpå dagen før, så allerede efter masterstarten rykkede jeg af sted. Vesterlund, Kaiser og en til kunne sidde med, vi fulgtes ad de næste par timer. Derefter blev Vesterlund og jeg sat på vej mod dagens højeste stigning. Vesterlund og jeg aftalte at arbejde sammen resten af etapen og ellers bare forsøge at overleve de betingelser, som bare blev værre og værre som etapen skred frem. Vores gennemsnitshastighed nåede aldrig over 15 km/t og udstyret blev sat på uhyre hårde udfordringer. Det samme gjode benene, da en stor del af stigningerne skulle forceres til fods.

Med 2 km til mål lå Klaus og jeg 2 og 3 og havde et godt hul til forfølgerne, desværre havde der været sabotage af ruten og vi missede et sving. Arrangørerne kompenserede dog for fejlen efterfølgende og tildelte os vores placeringer i mål, selvom vi først nåede stregen som nr. 7 og 8. Resultatet betød et avancement i klassementet på 25 pladser så jeg nu lå nr. 12.
Etapen var vanvittig hård og flere ryttere brugte på den anden side af 7 timer for at fuldføre etapen.

Det var med nogle godt slidte ben jeg indledte 3 etape. Vejret var heldigvis langt bedre end tidligere og sporene næsten tørre - heldigt da dagens menu var 3000 HM samt 77 km. Vestelund og Kaiser stak af på dagens første stigning - jeg forsøgte at køre med, men kunne ikke.

Da vi ramte den næste 10 kilometers opkørsel begyndte jeg at køre ind på dem igen, men desværre satte en knækket kæde en stopper for de bestræbelser. I stedet koncentrerede jeg mig om at finde mit eget tempo og efter 4 timers fed singletrack og en uendelig masse højdemeter, kunne jeg køre i mål som 4. Klaus blev desværre slået i spurten om 1. pladsen.
Jeg rykkede igen pænt op i klassementet som nr. 10

Sidste etape bød på 2000 HM og kun et langt bjerg, en lang nedkørsel, en lille knold og så i mål. Jeg åbnende etapen ved at blive afleveret perfekt for foden af bjerget med 45 i timen af min mentor Jesper Skriver. Dernæst trykkede jeg den af med alt hvad jeg havde, sammen med Vesterlund. Jeg må indrømme at det knækkede min slevtillid lidt at se den førende rytter, Kaiser, padle ubesværet forbi os op ad bjerget.

Da det hele fladede lidt ud igen var vi 3 på jagt efter Kaiser. Klaus, en polak og undertegnede. Polakken punkterede, og Klaus og jeg satte jagten ind på Kaiser og spiste pænt af hans forspring.

Kort før toppen var det desværre min tur til at punktere. Hovedet var ikke rigtig indstillet på at jagte tilbage igen og så valgte jeg at tage lidt af en slapper og bare rulle mod målet - jeg sluttede etapen som nr. 16 et pænt stykke efter Klaus som nappede 3 min på Kaiser mod slutningen - klasse!

Jeg endte GC som nr. 9 og som nr. 5 i min klasse og modtog en del mærkværdige præmier og skulpturer inden bilen blev vendt mod DK.

Løbet i Polen var samlet en ganske fin oplevelse. Ruten var enormt hård og vejret gjorde de 2 første etaper til noget af det mest barske jeg har oplevet på 2 hjul. De 2 sidste etaper var rigtig fine med nogle lækre spor.

Organisationen bag løbet var flot, dog kunne rutemarkeringen godt ønskes bedre. Polen viste sig ellers som en positiv oplevelse med venlige mennesker, flot natur og billige priser.

I morgen venter GHOST cuppen i Fredericia, inden jeg lørdag tager af sted i Trans Germany - formen er i top så det bliver dødskægt!

     Navn

     Hvordan forkortes mountainbike? (Skriv med småt, filter mod bots)