10.01.2006 21:10
Om tandlæger, eksamenslæsning og vintertræning...

Først og fremmest et godt nytår til alle. Min egen start på det nye år har været en lidt blandet oplevelse ind til nu. Selve nytårsaften forløb helt upåklageligt i godt selskab, med god mad, osv. osv.
Mine kvaler begyndte den 2. januar, hvor jeg skulle have revet en visdomstand ud, dette har efterfølgende bevirket at mit ansigt har fået form som en hamsters og at munden ikke rigtigt bryder sig om koldt dansk vintervejr og endeløse kilometer på vinterraceren. Så den først uges træning i det nye år har været på lidt nedsat kraft. Forhåbentligt ændrer dette sig dog inden for meget kort tid og så er det bare at klø på igen. Ellers er januar måned for mit vedkommende ensbetydende med eksamenslæsning, så tiden er lidt knap når nu alt skal passes ind...

Selve vintertræningen har ellers forløbet ganske godt bortset fra, at sne og sjap nok aldrig bliver rigtigt fedt for en cykelrytter. Heldigvis har jeg modtaget mit nye Adidas vintertøj hvis "ClimaWarm" teknologi virkeligt har fået lov at stå sin prøve i de sidste par uger. Tøjet fungere rigtig godt og holder fint kulden ude og tillader samtidigt at huden kan ånde. En rigtig fed detalje er at der er ekstra indlæg på knæene, som jo altid er meget udsatte i vinden. Derudover kommer man jo langt med et par gode skoovertræk og et par vinterhandsker, men helt det samme som at køre i en tør og varm forårsskov er det nu ikke!

Fremover står den på lidt mere basis træning, deltagelse i et par vintercup løb og så ellers forsat eksamenslæsning januar ud...

  1. Anne Simonsen siger:

    Hej Myggen, held og lykke med eksamen den 26(så vidt jeg husker rigtigt). Bare sig til, hvis du i denne kolde tid vil med på 2 fredagstimer i SATS:)


  2. Kirk siger:

    Ja nyt fint toej, nej borup det holder ikke. Det faar man ikke haar paa brystet af. Som mine traenere Gedebukken og GT siger, saa er lag vejen frem og gerne et lag for lidt. Saa jeg arbejder med 5-7 lag her i sneen, se det giver haar paa brystet. Lidt midsyndelse :D


 Navn

 Hvordan forkortes mountainbike? (Skriv med småt, filter mod bots)