18.05.2008 15:24
Det forsømte forår

Tid til en lille update ovenpå et par uger, som bedst kan beskrives som en gang bundstress!

Medicinstudiet kan til tider være ret tidskrævende, og det har desværre vist sig fra sin værste side de sidste par uger, hvor et par eksamener skulle overståes. Når man så samtidigt har nogle hårde træningsuger planlagt, lidt arbejde og en GHOST cup, der skal startes - ja så begynder timerne i døgnet at have lidt svært ved at slå til.

Anyways, siden H12 har jeg kæmpet ihærdigt med formen, for at få den tunet helt i bund frem mod de udfordringer, der nu venter forude de næste 4 uger. Først i form af MTB Trophy, så Trans Germany og endeligt Nordic24, oveni skal så trøes et par GHOST cups, og så er den tid jo også gået.

Jeg regner ikke rigtigt med at kunne træne det store imellem løbene, og regner med at bruge de (få) træningsdage til primært at restituere og rulle lidt rundt på landevejen.

Desto vigtigere har det også været, virkeligt at få trænet struktureret den sidste tid og derfor har det også været tilsvarende ubelejligt at mine eksamener har ligget oveni det hele. Nå, men jeg er nu på den rigtige side af det hele, og kan nu kalde mig studerende på 10. semester og samtidigt præsenterer en træningsdagbog, der også er godt tilfreds - så nu gælder det sådan set bare om at få stumperne pakket sammen og så komme ud og give den gas.

Min første rigtige formtop skal først indfinde sig nu, og jeg føler det som om jeg er hvor jeg skal være, og jeg håber at kunne holde fanen højt både i Polen og i Tyskland. Med henblik på sidstnævnte viste Bachmann under gårsdagens træning at han, på trods af en brækket arm, har hængt godt i med træningen, så jeg er absolut fortrøstningsfuld på vores løb i det tyske!

Foto: Anders Aarup, MCV

     Navn

     Hvordan forkortes mountainbike? (Skriv med småt, filter mod bots)