01.05.2008 19:01
Sif-Cykling xc

Så kom jeg tilbage på hesten - sådan næsten i hvert fald...

Ovenpå de sidste ugers sygdom, og mildest talt miserable præstationer, blev det tid til at komme i gang igen med dagens løb i Silkeborg. Sif bød på en helt igennem ond rute, og jeg er faktisk overbevist om, at det er den mest tekniske rute jeg har stødt på i DK i de år jeg har kørt MTB. Dette kombineret med ca. 185HM på 3,5 kilometer betød, at man skulle holde kæden stram for at holde fart på cyklen.

Benene føltes ikke just som fyldte med dynamit, da jeg rullede rundt på ruten under opvarmningen. Men dagens mål var også bare at komme igennem dagen med skinnet på næsen, så det var jo egentlig bare at sætte sig på spidsen af sadlen i 2 timer, og så se hvordan det hele udartede sig.

Jeg lavede hvad jeg vil betegne som en umotiveret start og blev meget hurtigt overhalet af hele junior og A-feltet. Derefter koncentrerede jeg mig om at finde en passende rytme og ellers passe lidt på mig selv. Dette resulterede i, at jeg stille og roligt begyndte at hente folk ind igen og efterhånden fik de forreste, Iversen, Bonne (Rivette) og Christian Sloth (VCK) i sigte.

Efter 3 omgange hentede jeg Iversen og havde længe Sloth og Bonne indenfor 40 sek. Desværre ville benene ikke rigtigt mere og efter 1t30min begyndte jeg stille og roligt at tabe terræn til de 2. Derefter koncenterede jeg mig om ikke at gå ned og bare forsvare 3. pladsen, dette gik relativt let og efter lidt over 2 timer kunne jeg rulle i mål på 3. pladsen.

Benene nåede aldrig at blive helt super, men de var tilgengæld konstante hvilket også var dagens målsætning, så alt i alt et udemærket comeback dog med plads til en hel del forbedringer.

Om 36 timer var det så planen at jeg skulle tage hul på Rivette/SRAM H12 i solo. Ovenpå min sygdom og vigende form de sidste par uger har jeg dog valgt at det simpelthen er for hårdt for kroppen nu. Jeg svigter dog ikke arrangementet og har i stedet tiltusket mig en plads på et 4 mands hold sammen med Jesper Skriver, Flemming Tanghus og Jan Pedersen - så må vi se havd det kan bringe med sig!

Ugen har ellers budt på lige rigelig dramatik, da min makker, Allan Bachmann, til Trans Germany har været så uheldig at brække armen i forbindelse med hans styrt til GP spisegalleriet i Søndags. Heldigvis er udsigterne udemærket for, at han kan komme på benene og få trænet en del frem mod løbet, så indtil videre er planerne uforandret i forhold til vores deltagelse.

     Navn

     Hvordan forkortes mountainbike? (Skriv med småt, filter mod bots)