27.10.2007 20:09
Dennis Van Mill – The Friendly Ghost

Når I læser dette er Michael tilbage i sadlen og forhåbentligt på vej mod at kravle endnu højere op i klassementet end han gjorde på 4. etape. Men de første tre timer efter etapens afslutning i Chillague var det er temmelig nedtrykt Team Ghost – avj.dk, der kiggede på hullet i Ghost’en.

Efter 3. Etape og hele natten frem til starten op 4. var vi meget generede af fluer. Sjældent har rytterne glædet sig så meget til at komme ud og få lidt luft under vingerne som det var tilfældet i morges.

Atter viste den danske delegation at de ikke er kommet for at se på, og starter dagens angreb i sandet de første km efter etape start. Det river feltet i stumper og stykker direkte fra start, og der bliver absolut ikke indvarslet at dette skal blive en let etape. Stefan Rucker har efter Michael’s udsagn overrasket utrolig meget i år, da han har fulgt med på de tekniske dele. Og han prøvede i dag med et soloudbrud efter få km. Rucker er helt urimelig stærk når terrænet er fladt og han kan få lov at kigge ned i styret, og bare trykke. Det viser sig dog at være over selv hans formåen at køre 140 km på egen hånd i den hede der efterhånden er rigtig rigtig trykkende. Det er svært at sætte temperaturer på, da vi ikke kender dem. Og samtidig er det ikke noget man har prøvet før. Så det kan være alt fra 38 til 45 grader.

Ruten i dag er rimelig flad og generelt nedadgående. Ikke nødvendigvis guf for vores danske venner. Men i og med at der er flere stykker hvor der køres på sand, kan MTB-folket benytte sig af deres specialviden og sætte de ryttere, der normalt kører landevej, under pres.

I dag kommer frontgruppen til at bestå af Carlsen, Michael, Mauro Bettin, Fojtek og Zeller. Og igen er det Allan og Michael der hele tiden sætter det dræbende tempo. Allan’s filosofi er meget klar: Man kører med det man har, og så må man se hvem der kan være med. Og den der har mest kommer først i mål. Meget simpelt. Michael har stadig nok til at sidde med og efterhånden kommer der flere og flere forlydender om at selv Mauro efterhånden har svært ved at holde hjul, når der trykkes til på det tekniske. På de flade stykker er der i feltet specialister som kører i en klasse for sig. Herunder Bettin, Rucker og Joakim. Sidsnævnte har dog ikke vist det store på årets Croc.

Det bliver Rucker og Bettin der stikker på det 45 km lange stykke asfalt fra depot 3 til mål. I tremandsgruppen bagved får Fojtek punktering og der er dermed åbnet op for avancering i klassementet til Michael. Allan giver en hjælpende hånd og de får virkelig hentet minutter. Men træerne vokser som bekendt ikke ind i himlen, og i et sving stryger michael over styret og må hjælpes på cyklen igen af Allan. På ren adrenalin kører Michael de sidste 7 km til mål, og må til sin frustration råbe forgæves efter soigneuren. Da denne kommer med bilen få minutter efter bliver skaderne besigtiget:

Ve pegefinger, spidsen mangler. Lavet med Compeed

Ve skulder, øm og forslået

Ve knæ, hævet og forslået

Generelt mange hudafskrabninger

Værst af alt: Ghost’en er ramt. Alle ovenstående skader er reddet med et besøg hos løbslægen, hvor det hele er blevet renset og så en enkelt smertestillende til hævelsen i knæet. Men det øverste rør på Michael’s cykel har taget et ordentligt slag i styrtet, og et hul som sagtens kan holde en tommeltot sammen med en revne udspringende herfra gør at omtrent halvdelen af røret er brudt, og dermed er langt størstedelen af styrken røget en tur. Nok til at den ikke umiddelbart kan tages i brug igen.

Jeg indvilgede i at få cyklen tilbage på vejen, mod at Allan selv slog sit telt op. Stålbånd tapet fast til rammen for at aflaste bruddet er det bedste bud. Men carbon er så sprød når først den er sprunget, at jeg ikke stoler nok på mine løsninger til at det virker forsvarligt at Michael skal ud på den igen. Især nedad kan det blive rigtig farligt.

Hvad gør vi så?

Det tog ikke Team Ghost – avj.dk lang tid at blive enige om at vi måtte sælge vores sjæl til djævlen. I dette tilfælde hedder djævlen Kristi, teamleader på Dream Team. Vi ved at de har en ekstra cykel med, og ved venlig henvendelse fik vi lov at låne denne. Nu stod Michael med en cykel uden bremser. Hængende kabler. Og i det hele taget en temmelig dårlig stand. Men eftersom mulighederne var temmelig små, hvis der skulle køres ræs på 5. etape, så var det vores bedste bud. Og rammen var ok. Alle dele fra Ghost’en monteret på den lånte, og vi var igen rullende.

Imidlertidig bliver vi udsat for den hidtil mest venlige gestus i Crocodille Trophy. Da Dennis Van Mill ser Michael komme slæbende med den ramme han har tænkt sig at køre på siger han: ”Du kan da låne min back-up. Jeg har en ekstra cykel der bare lige skal samles”.

Op af kassen hiver han vores redning. Aluramme. Lefty forgaffel. I det hele taget den perfekte redning på den situation der var opstået. Løbsledelsen godkender at Michael skifter cykel, og herefter går 2 mekanikere i gang med at montere den nye ramme med delene fra Ghost’en. Efter middagsmad, som i dag var en god bøf – igen med pasta – tager Michael sin første rulletur på reservecykelen. Han kan med triumferende næve konstatere at han er tilbage på vejen, og at det formentlig ikke vil påvirke hans løb i alvorlig grad, at han ikke længere har sin kære Ghost at køre på.

Vi har aftalt med Dennis at vi genmonterer alt hans grej efter 9. Etape. Så skal Ghost’en igen i spil, og jeg har lovet at reparere den med tape og en øldåse, så den kan klare paradeetapen til Cape Tribulation.

Og så det der i dag virkede mindre vigtigt:

Michael nr. 5. Nu 4. samlet i elite Allan nr. 4. Stadig førende i master Jakob laver endnu en af sine meget stabile præstationer, og kravler op som samlet nr. 8 i elite.

Inden jeg lukker skal det pointeres at moralen er rigtig høj. Michael har taget en tidlig aften i soveposen og håber på at feltet vil lukke lidt ned i morgen. Ny cykel og trods alt lidt smerter efter slaget vil gøre det til en gave hvis der bliver slappet lidt af. Og en gave er der da kommet fra løbsledelsen, i og med at man har afkortet morgendagens etape med 40 km til kun at udgøre 99 km.

På den anden side – man kører med det man har!!!

Rasmus


     Navn

     Hvordan forkortes mountainbike? (Skriv med småt, filter mod bots)