25.10.2007 15:17
En hård dag på kontoret

Fra morgenstunden var der lagt op til et drama på løbets hidtil hårdeste etape. De knivskarpe, og toppede, sten på dagens nedkørsler skulle få en stor betydning for etapens udvikling.

Det sidste vores danske venner så inden de begav sig ud på dagens 123 km var deres følgebil med åben kølerhjelm og et dødt batteri. Så de var lidt spændte på om der mon var noget hjælp at hente. Det ville der have været hvis Crocodile organisationen formåede at få depoterne frem inden de første ryttere.

Allan Carlsen, som ikke er kommet til Australien for at kigge på, stod for dagens første udbrud efter 5 km. Michael sad med sammen med 6 andre. Allan fortsætter sit malende tråd og førergruppen ender med at bestå af tre ryttere: Allan carlsen, Mauro Bettin og Michael Borup. Der er meget få folk i feltet der kan sidde med når disse tre åbner helt op, og det blev da også mellem de tre at dagens vinder skulle findes.

MB indkasserer dagens første punktering ved 25 km og igen ved 40 må han ud og lappe. Begge gange formår han at køre op til forfølgergruppen med Tim Bennet og Rucker. Fojtik lægger på mellemhånd. Sådan ser feltet ud når man kører ud på den meget lange flade del af etapen som kommer efter en ubarmhjertig start. Varmen var rigtig voldsom i dag, og etapen ender også med at koste de tre første ryttere den fortsatte deltagelse.

Allan Carlsen punkterer ved 90 km, ca. 10 min inden dagens sidste depot. Michael henter derefter Allan 20 km fra mål. Fojtik henter de sammen 10 km fra mål. Jagten fortsætter på de forreste. Men det bliver igen Mauro Bettin som løber med etapesejren. Allan Carlsen kommer ind som første master. 4. mand i mål. Og Michael bliver 5. mand i mål. 4 plads i elite.

Dagen bliver præget af at depotbilen til andet depot ikke når frem inden de hurtigste folk. Dermed får Allan slet inden forplejning, og må endda dele det han har tilbage med Bettin. Michael får en vandflaske af Kristine og lidt fra vores venner på Flight Centre. Men alt i alt er det en utilgivelig fejl. Og da arrangørerne ikke vil anerkende det som andet end et hændeligt uheld fordi bilen er kørt forkert, er vi nødt til at overveje om vi fremover skal køre ud til de depoter som vi ellers ikke har adgang til.

Michael fastholder sin 6. Plads efter dagens etape. Men han fik i dag hentet 11 min på Sibl og har dermed 1½ min til top 5 og kun ca. 8 min til 3. Pladsen.

Allan fastholder førstepladsen i masterskategorien og Jakob Agger avancerer til en samlet 12. Plads efter en flot 10. Plads i dag.

Vi sidder nu midt i ingenting her i Gunnawara. Vejret artede sig efter den ubarmhjertige varme indtil kl 12 og blev overskyet om eftermiddagen. Vi elsker overskyet hernede.

Cheers

Rasmus


  1. Hans-Henrik B siger:

    ...venter i spænding på mere nyt!


  2. Linda siger:

    Jeg ved mere... der kommer mere om et par timer! Men han er kørende igen på en sammensat cykel, småskavanker og kom med de førende hjem i dag. Desværre er jeg på kursus..., men der kommer mere i eftermiddag. Linda


  3. Hans-Henrik B siger:

    Borup blev 4er på 4. etape trods styrt. Der står noget med at hans cykel blev ødelagt (på cyclingnews), men han er da blevet 10 idag og er stadig 4 sammenlagt. Er der nogen der ved noget mere?


  4. Helmer siger:

    Godt kæmpet drenge! Men hvor er dolf blevet af i år?? "DØ VED KØLLE over Mauro Bettin"


  5. Mammen siger:

    Soigneuren har hidtil vist sig opgaven værdig med flotte præstationer og stort overblik - men efter dagens etape fejler han for første gang i årets croc. Den voksende fanskare står utålmodigt og uvidende tilbage efter dagens etape - skal champagnen fortsat ligge på køl, eller er det på tide at lade propperne springe??? Håber på det sidste i rigtig gladiator style;-)


  6. Linda siger:

    Jeg ved ingenting..... hjælp!!!!!!!!!!!! Linda


  7. Mammen siger:

    Så må vi ha Linda på banen - hvad sker der down under?????


  8. Lars siger:

    Er der nogen der har hørt noget om dagen etape?


  9. bentb siger:

    Det er jo endnu mere spændende end sidste år. salute til de danske svend, erik og valdemar!


  10. Iver siger:

    Det er sgu godt kommet igen! Du rykker stille og roligt frem. en plads mere og der er etape-podie - hils den danske lejr og nyn "you touch my tralala" så kommer sejren /iver


 Navn

 Hvordan forkortes mountainbike? (Skriv med småt, filter mod bots)