23.10.2007 19:55
Lidt fra hjælperen:

Der er mange sjove ting at fortælle om når man for første gang er med i sådan et stort cykelløb som Crocodile Trophy. Og nu hvor rytterne er lagt i seng har jeg lidt tid til at få skrevet om det.

Min opgave er at sørge for at Michael ikke skal tænke på andet end at køre cykelløb. Det drejer sig om at vide hvor han skal være hvornår og selvfølgelig have alle de forsyninger der kræves klar i depoterne.

I dag startede vi med at køre i kortege efter feltet. Allerede bag pacecar begyndte rytterne at falde fra. Den første vi skulle overhale var en belgisk eks-triatlet som efter en voldsom ulykke har mistet brugen af sine ben, og deltager i Croc i et køretøj han driver med armene. Han har to hjælperyttere omkring sig hele tiden, og han bruger ca. dobbelt så lang tid i sadlen som de hurtigste. Sådan gik det i hvert fald i dag. Men så kører man ellers fremad, og hele tiden sidder der ryttere i slipstrømmen bag bilen. Det virker temmelig farlig, men de vinder lidt på det, og tager velvilligt chancen.

I dag var det første depot efter 36 km. Jeg har aftalt med Michael at jeg hjælper Allan så længe det hænger sådan sammen at jeg ikke ofrer ham selv. I dag kom Allan ind til depotet som den første, og jeg stod der i rigtig Tour-stil med posen. De får 2 dunke med krudtvand (energidrik) og et par energibarer. Deres tomme dunke smider de lige før depot, og den tomme pose ryger lige efter. Det gik super i dag med begge to, og der var vist respekt fra de andre i feltet over hvor professionelt vi håndterede det. Ja tak.

Så stryger jeg ellers afsted sammen med Claus, som er far og hjælper for Jacob, og den belgiske pige Kristine, der har 3 landsmænd på sin liste. Vores Land Cruiser har et dieselforbrug af en helt anden verden. Jeg tror vi har ligget omkring 4 km/l, højst, i dag. Den er meget lavt gearet. Men det er også nødvendigt. I dag har vi kørt meget stejle grusveje og decideret bjergkørsel er det også blevet til.

I bilen sidder vi er enormt kloge på hvordan løbet vil forme sig, og hvordan vores drenge slutter. I dag var vi dog lidt skøvt på den, da vi var blevet lovet en etapesejr. Dette må komme på torsdag. Og så bliver det den rigtige. I morgen er årets nemmeste etape. Meget flad og meget asfalt. Så der er nok ikke nogen i vores flok, der vil prøve noget for alvor. På den anden side er de jo ikke taget til Australien for at sidde og kigge på.

Landskabet er helt fantastisk. Ikke som noget som helst vi kender. Det er rød jord og træerne smider barken i stedet for bladene. Sådan kan de gå når man evolutionsmæssigt altid har været afskåret fra resten af kloden.

Vi nåede ikke frem til mål i dag inden rytterne. Vi skulle uden om det bjerg de kørte over, og det betød en stor omvej, og så 30 L diesel. Vi er endt i Irvinebank som er en gammel mineby lige midt i ingenting. Her slog vi telte op. Pustede luftmadrasser med pumper i 12V stikket. Claus blev her straffet for alle de år hvor han har fortalt Jacob om at han har været spejder i mange år. Han er nemlig den enste der ikke er blevet købt luftmadras til. Men kan klarer sig jo også fint med den selvoppustelige. Han har jo været spejder.

Mad bliver tilberedt meget professisonelt. Til Linda kan siges at hygiejnen ser ud til at være bedre med i år. Personalet bruger handsler har vist styr på det. Menuen var pasta med tomatsovs og en lækker fisk. Vi fik af vide at det var makrel. Men så var det nok den mest fladfiskagtige makrel nogensinde. Men det smagte rigtig godt. Og ikke bare fordi vi er hvor vi er. Det var rigtig godt. Lover godt for turen.

Jeg sidder på byens bar og skriver lige nu. Her er strøm, og jukeboxen spiller soundtracket fra Grease på repeat. Det er mest løbets hjælpere som er oppe lige nu. De er stort set alle østrigere. Og så står vores belgiske ven med siddecyklen og er ved at snakke en af depotpigerne op.

Vi skal stå ved 2 depoter i morgen. Og vi skal følge rytterne hele vejen. Det glæder vi os til. Vi kan nok få bedre billeder og måske følge lidt mere med i hvordan det går.

Cheers

Rasmus - Duseren

  1. Linda siger:

    Lige en kort melding fra cyclingnews.com! Michael nr. 5 på 2. etape.... Jubii! Der skal nok følge updates, når jeg har mere. Desuden skulle jeg hilse fra Australien (Michael) og sige, at alt går planmæssigt, og at hjælperen er super super super god!!!!


 Navn

 Hvordan forkortes mountainbike? (Skriv med småt, filter mod bots)