12.10.2007 15:12
Afgang

Så er der under 24 timer til turen igen går mod Cairns og Crocodile Trophy.

Sommerfuglene i maven er ved at indfinde sig, og jeg glæder mig til at komme af sted og dermed endelig få færdiggjort alle de mange praktiske gøremål, der er i forbindelse med turen.

Feltet i CT tegner til at bliver hårdere og hårdere for hver dag der går, seneste skud på stammen er italienske Johnny Cattaneo, som netop blev 2er i et hårdt besat italiensk løb, kun slået med 40 sek. af Frederik Kessiakoff.

Nå, men nu må vi se hvordan det hele tager sig ud når vi først kommer i gang med løbet. Mine sidste træningsmæssige forberedelser er gået helt planmæssigt, og jeg føler at formen er hvor den var sidste år, så derudover er der bare at håbe på at jeg er forskånet for uheld og defekter.

Crocodile Trophy kan igen følges på Cyclingnews.com, som dagligt bringer løbsrapporter samt live video på deres site, derudover skriver jeg blog på www.stiften.dk samt naturligvis på dette site. Rasmus min hjælper vil forsøge at få sendt nogle billeder hjem under løbet til et galleri på www.stiften.dk.

Ellers er det vel bare at komme mod syd - vi ses på den anden side!

  1. Markus siger:

    En arbejdsdag for en soigneur Når Croc 2007 løber af stabelen, så har Emuen fra Vejen en soigneur med til løbet. Denne soigneur har en række opgaver, som skal løses, og man skal ikke tage fejl: Det er et job, der kræver stort engagement, omhu og evnen til at tackle en pludselig stress-situation. Og her er RWJ den helt rette mand til jobbet. Men for en sikkerheds skyld så følger her en omskrevet jobbeskrivelse fra CSC... Hele arbejdsdagen starter tidligt om morgenen, hvor soigneuren arbejder på Emues ghost. En soigneur laver herefter morgenmad til rytteren inden maden som rytterne skal have i løbet af etapen gøres klar. Dunkene skal fyldes med alle de væsker, der skal bruges på etapen, og endelig skal soigneuren kontrollere, at alt grej er i bilen, så man ikke pludselig står og mangler et eller andet såsom kasketter, solcreme, proteindrik, mælkeyoghurt, en kuffert eller en didgeridoo... Ved hver etape er opgaverne fordelt fra morgenstunden, og på hver etape skal teltet pilles ned og sættes op i det nye målområde. Og her er teltplaceringen ikke helt uden betydning. Langt væk fra alle der snorker - hvilket vil sige MEGET langt væk fra egen Soigneur. Men gerne tilstrækkeligt tæt på de andre konkurrenter til at se når Soigneuren bringer massagebordet frem og glider sine hænder over Emuens spændstige men trætte lår i en let gang massage. Rytteren er altid den sidste til at forlade teltet om morgenen, men inden dette sker er det tilsyneladende en god idé at Soigneuren sætter sig roligt ned og forklarer rytteren hvilken vej han skal køre idag - og det er ikke nødvendigvis samme vej som kamerafolket... Herefterg år turen ud på dagens rute. Det indebærer, at han kører med ud til startstedet og hjælper rytteren med de ting de måtte behøve såsom at smøre deres ben ind eller hvad der nu måtte være behov for på dagen. Umiddelbart inden starten kører han afsted ud til forplejningszonen, og det er vigtigt, at de - specielt i Croc - kommer afsted inden løbsstarten, for de er nødt til at køre på samme rute som feltet. Ude ved forplejningszonen gøres klar til at aflevere madposerne, når rytteren kommer igennem og efterfølgende er det bare afsted til mållinien, men denne gang af en alternativ rute for at kunne komme frem før rytterne. Ved mål venter soigneuren så kort bag mållinien på sin rytter med drikkevarer og med hjælp i tilfælde af, at de skal til kontrol, ha vasket mudder væk eller i tilfælde af at Emuen igen har vundet etapen - for så skal han have instrukser mht. hvordan han skal gå på podiet og takke sine sponsorer - og her er det vigtigt at han ikke glemmer DanPig. Løbskommisæren dukker hver dag op ved mål med en liste på samtlige ryttere, der heller ikke skal kontrolleres den dag. Skulle der mod forventning alligevel være kontrol er det vigtigt at Soigneuren står klar med en pose af egen urin og sender rytteren det rigtige sted hen. Efter at have overstået alle formaliteter i målområdet, så er det afsted til teltet, hvor massagen skal igang så hurtigt som muligt, så rytteren kan få overstået sin løbsdag og få restitueret sig og fyldt depoterne op med mad og drikke til næste dag. Efter massagen er arbejdsdagen også mere eller mindre overstået for soigneuren, som dog stadig har lidt vasketøj, der skal holdes øje med, indkøb af specielt mad såsom frisk frugt, syltetøj, nutella, skinke, honning, mælk, corn flakes m.m. ligesom der kan være noget speciel behandling, der skal overståes efter aftensmaden, hvis for eksempel rytteren skal have hjælp med nogle strækøvelser eller hvad de ellers måtte bede om. Og så er det ellers med for rytteren at få sovet lidt, mens Soigneuren informerer den voksende fanskare i Danmark og forsøger at liste lidt øl i konkurrenterne inden den næste arbejdsdag cykles igang. God arbejdslyst Walter - er sgu stadig lidt misundelig på den tur...


  2. ThomasWM siger:

    Held og lykke herfra


  3. BentB siger:

    Hej Mic God vind - medvind - ønskes du. Det bliver fedt at følge. Gi gaz! /bentb


  4. Klaus V. siger:

    Hej Borup Held og lykke ønskes du af dine fans i RBS!!


  5. RWJ siger:

    God fornøjelse med vildsvinene. Bare det var mig. MEN DET ER MIG!!! DOH http://www.dr.dk/Nyheder/Udland/2007/10/13/122019.htm


 Navn

 Hvordan forkortes mountainbike? (Skriv med småt, filter mod bots)