23.09.2007 19:27
Post cup # 5

Ovenpå et par uger med hård relativ hård træning og et par GHOST cups, stod den i dag på finale i Post cuppen i XC i Randers. Før dagens start stod det klart at de 2 øverste placeringer på podiet skulle afgøres imellem Iversen og jeg.

Iversen lagde godt fra land på løbets første stigning og fik følgeskab af Vesterlund (Rivette), Bering (RC1910) og Duncan (MCV). Nede bagved havde jeg noget svært ved at få hul igennem, men jeg indledte jagten på de forreste i ensom majestæt. Midt på første omgang gav situationen anledning til lidt rynker i panden for mit vedkommende, da Bech (Rivette) havde passeret mig og Iversen stadig førte an oppe foran. Som omgangen skred frem, forblev der status quo mellem os, men jeg kunne dog mod slutningen af omgangen trække fra Bech.

Efter første målpassage, begyndte mine ben at føles lidt bedre og samtidig kunne jeg begynde at ane Iversen forude. Efter at have fået kontakt til Iversen, fulgtes vi pænt ad en omgangs tid. Jeg følte mig stærkest på stigningerne mens, Iversen havde overskud på det tekniske og flade stykker. På 3. omgang øgede jeg tempoet igennem mål og siden så jeg ikke Iversen.

Midtvejs på omgangen passerede jeg Bering, og indtog følgeligt løbets 3. plads. Herefter koncentrerede jeg mig stort set om mit eget løb. Mine omgangstider forblev ret konstante, indtil slutningen hvor jeg begyndte at føle mig ret slidt.

I mål kunne jeg lade mig hylde som vinder af den samlede Post cup, en cup som de seneste år suverænt har tilhørt dagens vinder, Klaus Vesterlund. Så tak for den Klaus...

Ovenpå et par uger, hvor resultaterne har båret præg af meget træning og dårlige vejrmæssige forhold (læs: Crossbane GHOST i Århus) var det rart med et godt løb i dag. RC1910 havde lavet en rigtig god rute, som krævede både teknik og kræfter - flot!

Ellers kan jeg nu glæde mig over at have hentet karrierens hidtidige bedste xc-skalp, og så ellers gå i marathon mode, når Danmarks største marathon står på menuen på søndag i Hillerød, det skal nok blive festligt (og hårdt!)

  1. RWJ siger:

    Jeg kan slet ikke finde ord. Udsigten til at smide vanddunke efter den hvide førertrøje i Australien er jo temmelig besnærende.


  2. Köser siger:

    ...gæt hvad der er min største XC skalp i år (o; Mudder og trætte ben eller ej hahaha


 Navn

 Hvordan forkortes mountainbike? (Skriv med småt, filter mod bots)