20.07.2007 12:40
WC XCM nr. 3

På grund af lidt problemer med at finde en passende netadgang følger her en lidt forsinket update på weekendens hændelser i Frankrig.

Søndag stod 3. afdeling af World Cuppen i MX på menuen. Forude ventede 3500 positive HM i omkring 35 graders varme.

Jeg kørte løbet sidste år til VM i MX og viste derfor, at det var ret væsentligt at komme godt fra start. Pga af sidste weekends UCI point var jeg seedet i række 3, og derfor ret godt placeret i feltet. Jeg fik en ganske udmærket start og kom nogenlunde helskinnet igennem den værste tomult i starten, herefter forsøgte jeg at dreje gashåndtaget så meget i bund som det var muligt, for at få et så godt udgangspunkt som muligt, forud for dagens første lange nedkørsel.

Jeg kørte en ok nedkørsel og ramte derefter dagens længste stigning på omkring 15 km. På stigningen rendte jeg igen ind i Björn Rondelez fra Team Lingier-Versluys, og sammen begyndte vi opstigningen mod toppen. Med 5 km igen af stigningen smed jeg Rondelez og forsatte selv mod toppen. På toppen fik jeg et par flasker og en masse sukker, inden jeg indledte endnu en lang og teknisk nedkørsel. Jeg mistede ingen placeringer på nedkørslen og i bunden blev jeg mødt af Linda som noget overraskende råbte at jeg lå nr. 26!

På rutens næste tekniske singletrack sektion kom Rondelez og 2 andre ryttere op til mig, og mine tekniske egenskaber på en MTB stod desværre ikke til at følge med de to.

Efter endnu en opkørsel, endnu nogle energibarer og endnu nogle tilråb noget jeg toppen af dagens sidste stigning, og jeg tog hul på et fladere stykke på vej mod Alpe. Det lykkedes mig at få godt skub i Ghosten og kort før dagens sidste nedkørsel fik jeg igen kontakt til Rondelez. På nedkørslen fik jeg endnu en gang udstillet mine tekniske mangler, men kom op igen på det næste stykke singletrack. Jeg fik slået et lille hul, men han kom op igen lige inden dagens sidste lange nedkørsel på 8 km. mod Bourg. I bunden måtte jeg endnu engang konstaterer at jeg var blevet kørt fra, af en bedre rytter.

Efter næsten 5 timer i sadlen, var benene dog ved at være godt slidte, men det lykkedes igen at få skub i cyklen ind mod mål, og med 3 km igen fik jeg igen kontakt til Rondelez. Herefter slukkede jeg for hovedet og kørte med hvad der var tilbage i benene. Dette lykkedes rigtig godt og på den sidste stigning før mål kunne jeg ret let sætte ham af. I mål var jeg ret ødelagt, men kunne glæde mig over at være blevet nr. 28 og have samlet en god håndfuld UCI og World cup point.

Godt 5 min efter at være kommet i mål, rullede Iversen fra 1900MTB over stregen til endnu et fornemt World Cup resultat, med en 34. plads.

Denne uge står på noget tiltrængt afslapning ved Garda søen. Jeg holder et par ugers løbsfri, inden arbejdet med efterårets form skal i gang.

     Navn

     Hvordan forkortes mountainbike? (Skriv med småt, filter mod bots)