10.05.2007 10:49
GHOST cup og Crocodile Trophy 2007

Efter en løbsfri weekend blev det i går tid til endnu en afdeling af GHOST cuppen.

Skanderborg MTB havde disket op med en rigtig lækkerbisken af en rute, og fremmødet var som vanligt fornemt på en lidt kold onsdag aften.

Efter en uge med meget hård træning var benene som ventet ikke til det helt store da vi blev sendt afsted. Jeg kom, efter lidt tumult i starten, til at ligge i udkanten af top-10, men begyndte lige så stille at hente placeringer i takt med at løbet skred frem.

Ved udgangen af 2. runde indtog jeg tredjepladsen i kamp med Mads Christensen, Designa, og Kristian Søgaard KBC, og med Kristian Poulsen og Vesterlund oppe foran i et tempo, som jeg var et stykke fra at kunne matche!
Efter en lige omgang kunne jeg trække fra Søgaard på 4. omgang, og kunne herefter køre en ret sikker 3. plads hjem. Ganske udemærket, taget den hårde træning i betragtning.

Denne uge har desuden budt på min officielle tilmelding til Crocodile Trophy 2007, så der er nu endegyldigt sikkert at jeg prøver lykken Down Under en gang til.

Ugen har desuden budt et meget beklageligt afbud af ÅMKs løb i weekenden, personligt frustrerer det mig ganske meget at løbet er aflyst, da jeg gerne ville have givet den noget gas for at teste benene forud for næste afdelingen af post cuppen i Vejle, men ÅMK har vel deres grunde til at aflyse. Nu må weekenden i stedet blive brugt på endnu en gang hård træning, inden Post cuppen i Vejle, som forhåbentlig ikke bliver aflyst...!

  1. RWJ siger:

    Jeg synes du nævner din seigneur alt for lidt i det her indlæg.


 Navn

 Hvordan forkortes mountainbike? (Skriv med småt, filter mod bots)