18.04.2007 19:35
Crocodile Trophy 2007

Det er med stor glæde, at jeg har indgået en sponsoraftale med Rådgivende ingeniørfirma Aksel V. Jensen A/S.

Aksel V. Jensen A/S er et rådgivende ingeniørfirma, der tilbyder sine kunder rådgivning, projektudvikling, projektering, byggestyring, tilsyn med udførelse og andre ydelser inden for byggeområdet.

Aftalen med Aksel V. Jensen A/S sikrer endegyldigt det økonomiske fundament for min deltagelse i Crocodile Trophy 2007, og der er dermed lagt op til endnu en tur til Australien i oktober.
Jeg skylder også at rette en stor tak til Skanroll A/S, Aarhus 1900MTB, Road Bike Shop, GripGrab og Sparekassen Farsø for igen at bakke op om projektet.

Det har ikke været helt uden betænkeligheder at jeg har tilmeldt mig løbet, da det altså er et meget krævende løb, både psykisk og fysisk. Derudover bevirker den sene placering af Crocodile, at der skal arbejdes ekstra hårdt sidst på året, for at holde formen oppe til løbet.
Jeg støtter mig dog til at jeg denne gang kender gamet noget bedre, og har lært meget af sidste års deltagelse.
Planen er igen at tage til Australien 10 dage forud for løbet for at akklimatisere, og få gennemkørt ruten for de sidste 2 hårde etaper.

Målsætningen denne gang er at forbedre sidste års resultat, uagtet at dette kan gå hen at blive ganske vanskeligt, da jeg (fraset etape 5) virkeligt følte at tingene klappede sidste år...

Under alle omstændigheder venter der endnu en kæmpe oplevelse i Australien, jeg vil som vanligt berette på denne side om forberedelserne.

     Navn

     Hvordan forkortes mountainbike? (Skriv med småt, filter mod bots)