26.02.2007 18:33
Kong vinter...

Efter en vinter, som indtil nu har været absolut cykelvenlig valgte Kong vinter som bekendt at kigge forbi Århus, og det meste af det øvrige land, i sidste uge. For mit vedkommende betød det et noget frustrerende afbræk i træningen. Jeg synes ellers at træningen er gået rigtig godt i den seneste tid, så det passede ret skidt ind i planen, da der jo samtidigt kun er små 3 uger til sæsonen starter igen.

Jeg tog konsekvensen af det dårlige vejr og tog et par fridage onsdag og torsdag, hvorefter den stod på spinning fredag, lørdag og søndag. Det er sjældent at jeg træner indendørs og jeg tror faktisk, at jeg har kørt lige så meget spinning i sidste uge, som jeg har gjort igennem de sidste 2 år.
I dag har vejene heldigvis været fine, så jeg har igen haft mulighed for at lufte vinterraceren.

Denne uge kommer forhåbentligt ikke til at byde på noget sne, så jeg håber på en god uge, med en masse kilometer, og noget intensitet i intervallerne. Jeg har også tilmeldt mig MCVs "Klassiker" på søndag, og jeg håber at jeg rent faktisk kommer til start i år, da en ødelagt bagbremse sidste år, satte en stopper for bestræbelserne.


     Navn

     Hvordan forkortes mountainbike? (Skriv med småt, filter mod bots)