11.02.2007 19:28
Ghost-træning

Efter mere end 3 måneders løbspause tog jeg i dag hul på de første træningsløb til sæsonen ’07, da min klub, Aarhus 1900mtb, var værter ved den 5. afdeling af Ghost cuppen.

Ugen har træningsmæssigt været ret tung, så benene var ikke helt i top forud for dagens løb. Dagen startede desuden med små 70 kilometers landevej, da jeg lige skulle hjem fra arbejde forud for starten på løbet. Alt i alt ikke forberedelser, som satte motivationen helt i top.

Løbet gik ganske ok, og benene var faktisk overraskende friske. Enden på alle anstrengelserne blev en udmærket 4. plads et stykke efter de forreste. Et resultat som, om ikke andet, indikerer at formen er på vej den rigtige vej, her hvor der kun er 5 uger til sæsonen indledes.

Næste uge bliver den sidste hvor jeg holder fokus på basistræning, herefter skal der mere intensitet i træningen frem mod turen til Gran Canaria og den uges hårde træning, som venter dernede.

Fremmødet til dagens afdeling af Ghost cuppen var ganske imponerede på trods af det kolde vejr, og det er jo altid dejligt at have nogle at træne med på sådan en kold dag. Som en lille sidebemærkning kan nævnes, at man i dag faktisk kunne mærke vinden inde i skoven i dag, og det er altså ikke særligt tit, at det fænomen forekommer.

     Navn

     Hvordan forkortes mountainbike? (Skriv med småt, filter mod bots)